Produktudvikling

Vi er tilknyttet Skagerak som som eksterne konsulenter hvor de kan trække på vores assistance efter behov. Thomas Steffensen har ageret “ekstern-intern”, hvor han har arbejdet tæt sammen Skageraks produktudviklings team med at få de nye designs og produkter gjort klar til produktion og salg. Dette har bl.a. omhandlet produktmodning af produkter og designs, korrespondance med leverandører, prototype gennemgang, udarbejdelse af tekniske tegninger samt illustrationer og optegninger til samlevejledninger.

3D modeller til indretningsarkitekter

Vi tegner Skageraks produkter op i 3D og udarbejder produktfiler som er egnet til import og efterfølgende visualiseringer med materialer i forskellige 3D programmer bl.a. Revit, pConplanner, 3D Studio Max, Rhinocerus, SolidWorks etc. Dette gør Skageraks produkter lettilgængelige for indretningsarkitekter og gør det nemt at indrette rum og efterfølgende at udarbejde realistiske visualiseringer af en indretning med Skageraks produkter og møbler visualiseret med de rette materialer.